Ser jeg mine venner nok?

Mine vennekreds består af en kerne på omkring 16 rigtig tætte venner, derudover en omgangskreds af bekendte og en række kollegaer som jeg efter en del år betragter som kammerater.

 

Hvis du beder mine venner beskrive mig, vil de formodentlig fortælle at jeg er en person som lytter, laver sjov og altid bakker dem op. De vil højst sandsynligt også sige at de ser mig for lidt. Jeg ville sige det sammen den anden vej. Det fylder sommetider mine tanker, og det ærgrer mig.

 

Jeg nyder at tilbringe tid med mine venner og jeg ville elske at se dem alle sammen meget mere. Sommetider prøver jeg at planlægge mig ud af dilemmaet ved at sige at de næste 10 uger, skal jeg se mindst en ven hver uge. Det lykkes dog aldrig. Problemet er, at det hurtigt bliver uoverskueligt for mig at planlægge så langt ud i fremtiden, og det kan umuligt lade sig gøre at se dem alle i løbet af en kort periode.

 

 

Det var nemmere før

I teenageårene og 20’erne tilbragte jeg alt min tid med vennerne. Vi gik i byen, tog på stranden og i biografen. Vi overnattede på gulvet hos hinanden og spiste aftensmad sammen. Nu er de fleste af os i 30’erne og tiden efter arbejdet bruges for det meste med familien eller “voksne” gøremål. Flere venner er flyttet til staden og nogle til udlandet. Der er ikke længere energi eller plads til at se hinanden som vi gjorde før.

 

 

Har vi for travlt?

Jeg tror min hverdag er fyldt med ligeså mange planer og gøremål som alle andres. Jeg går i fitness-center 4 gange om ugen. Arbejder minimum 8-9 timer, tilbringer omkring 1 time i bilen til og fra arbejde. Lufter hunden, blogger, løbe-træner, handler ind, laver aftensmad, holder huset og haven ved lige og tilbringer den resterende tid med min kæreste. Hvis alt går godt, kan jeg smide mig på sofaen og se nogle af mine utallige TV-serier inden jeg skal i seng. Tænk hvis jeg også havde børn, som mange af mine venner har.

 

Aftaler skal indgås, tider skal koordineres. Der er ikke længere plads og tid til spontane aftaler og pludselige byture. Det kræver hundepasning & en natbus ligeså snart jeg overvejer den tredje øl.

 

 

Kvalitet frem for kvantitet

Jeg har heldigvis nogle rigtige gode venner, mange har jeg kendt i mere end 15 år. Når vi endelig ses, føles det som om vi altid er sammen. Der fortælles historier og grines – Rummet fyldes ikke med pinlig tavshed, men med glæde og intern humor. Nogle venner er især gode til banke mig i hovedet og lave en aftale, det sætter jeg enormt meget pris på.

 

Vi er blevet gamle, vi har travlt og tingene bliver aldrig som de var for 10-15 år siden, det kan ikke undgås, men det ærgrer mig stadig fra tid til tid. Så … “Ser jeg mine venner nok?”  – Nej.

 

 

Fotograf: Deanoakley

 

 

Kommenter artiklen

Post navigation