Ondskab

Ondskab. Jeg kender ikke et bedre ord til at beskrive den vej verden drejer imod.

Jeg er træt. Mættet af dårlige nyheder og ufattelige tragedier. Jeg er udmattet til det punkt hvor ondskab er blevet hverdag og jeg ikke længere orker at læse de triste nyheder fra indland og udland. Jeg har sørget og følt med ofre for katastrofer, vold og terror. Jeg har ikke mere plads i kroppen til at rumme de ondskabsfulde ting vi mennesker udsætter hinanden for.

 

Følelsesløs. Når man rummer en følelse længe nok, holder virkningen efterhånden op. Man bliver følelsesløs og tangerer pludselig til det kyniske. Ikke fordi man er et dårligt menneske, tværtimod. Man har så meget empati for andre mennesker, at det sænker ens egen livskvalitet når dårlige nyheder rammer igen og igen. Til sidst giver man op.

 

I Danmark fordømmer vi den terror som har ramt mange lande nær os. Vi identificerer os med ofrene og sender vores tanker til de familier som nu har mistet deres kære. Vi samles som et folk og minder hinanden om at være stærke. På samme tid vælger selv samme danskere at myrde hinanden. For underholdningens skyld… En tysk familie blev ødelagt for altid fordi nogen synes det var sjovt at kaste en kæmpe sten fra en motorvejsbro. Et barn har set sin mor dø for sine øjne. En far har ligget i koma og bliver aldrig den samme igen. Alt sammen fordi familien elskede Danmark og ønskede at holde ferie i vores lille land.

 

På trods af den ufattelige konsekvens, ser vi stadig stenkast fra motorvejsbroer igen og igen. Det er ikke bare idioti. Der er INGEN tvivl om disse mennesker VED det kan koste liv, men alligevel vælger de at udføre handlingen, alt sammen for underholdningens skyld. Er det sjovt at slå ihjel? Er det sjovt at rive en familie fra hinanden? Er det sjovt at kaste et æble mod en ambulance i udrykning?

 

Et barnesæde bliver løsnet fra en cykel, hjulbolte bliver løsnet på biler. En handling som udover at slå føreren ihjel, kan betyde bilen rammer fodgængere og andre trafikanter. Mødre, fædre, bedsteforældre og børn kan blive lemlæstet for altid.. Fordi nogen synes det kunne være sjovt?!

 

En hund er kastet i vandet, lænket til en betonklods. Havde denne ejer ikke kærlighed i sit hjerte, skyldte hun ikke sin hund en menneskelig afslutning på livet? Tænk hvor skræmt den har været mens vandet fyldte dens lunger.

 

Kvinder bliver voldtaget, mænd bliver udsat for vold. Alt sammen for andres fornøjelse. I vores eget lille land!

 

Bare rolig, jeg begynder ikke at synge: “Kan vi ikke bare være venner”, men vi kan da for helvede i det mindste leve side om side uden at gøre verden til et værre sted for hinanden. Der er så meget ondskab her i verden. Hvorfor fylde den med mere? Er det ikke nok at vi skal miste vores kære, og os selv, til frygtelige sygdomme?

 

Livet er så ubeskriveligt kort. Er det virkelig nødvendigt at vi udover at frygte en fare udefra, samtidig skal frygte hinanden? Er had virkelig blevet underholdning eller skal vi vende skuden og begynde at passe på hinanden?

 

Billede fra Pixabay.com

Kommenter artiklen

Post navigation

Annonce: