Når vi endelig finder hvile i os selv

Måske er det noget der kommer med alderen, måske er det noget der kommer med erfaring, eller måske er det et resultat af store livsændrende beslutninger.

 

Uanset hvad, må du aldrig lade hverken samfundet, omgangskredsen, familien, klassen, arbejdspladsen eller vennerne bestemme hvad der er rigtigt eller forkert i dit liv. Det er du selv herre over, og når du endelig stopper med at forsvare dine handlinger, både overfor dig selv og for din omgangskreds, kan du begynde at se fremad med åbne øjne og finde hvile i den du er.

 

Din tilgang til livet, dine værdier, dit temperament og dine beslutninger skal ikke forklares eller evalueres af andre.

 

“Du har kun ét liv, og hvis du spilder tiden på at leve op til krav og forventninger fra alle andre end dig selv, har dit liv ikke den værdi det burde.”

 

Jeg tror i sidste ende selvindsigt, erkendelse og accept er det “eneste” det kræver, for at finde hvile i sig selv. En hvile der forbedrer livskvaliteten ubeskrivelig meget og lader én leve i nuet uden fortrydelse og skam.

 

Når man kender sine indre værdier, når man ved hvad man står for og hvem man er, kan det være fuldstændig ligegyldigt hvordan andre ser og dømmer en. De ser verden gennem deres egne øjne… De kan og må på ingen måde fortælle dig hvad er rigtigt og forkert.

 

Med accept af den vi er, kan vi slippe dårlig samvittighed, nervøsitet, angst og selv depression. Vi er lige præcis den person vi bør være. Vi kan kigge os selv i spejlet og smile… Vi kan finde ro i den vi er.

 

Fotograf:  Pro spective

 

 

Kommenter artiklen

Post navigation

Annonce: