Når hjem bliver til en kvinde

Hjemve er en underlig ting. En tung skærende følelse af savn dybt i maven. Et savn til et land, en by, et hjem. Det sted vi føler os allermest trygge…

 

Fra fødsel er vores stærkeste bånd til vores forældre. Vi finder ro i vuggen eller deres arme og græder så snart vi bliver adskilt fra disse.

 

I barndommen søger vi væk fra vores forældre. Vi leger med vennerne og tager på skoleudflugter. Vi glemmer for en kort stund afstanden til hjemmet, men når natten falder på, mærker vi pludselig savnet. Uanset hvor sjov dagen har været, og uanset hvor trætte vi var inden vi lagde os i sengen, er vi pludselig ikke trætte længere. Noget er forkert, der mangler noget. Natten er uendelig lang og selv ikke den bedste ven kan dække det følelsesmæssige behov og savn der pludselig opstod. Vi savner vores værelse, vores seng.. Det velkendte.

 

“En dag møder vi en kvinde og forelsker os. Øjeblikket ændrer alt”

 

Vi vokser op, flytter hjemmefra og selvom vi savner vores forældre er det også nyt og spændende. Langsomt får vi skabt vores eget hjem. Stedet vi savner og vi glæder os til at komme tilbage til. Det ene sted hvor vi kan være 100% os selv og sænke alle masker og barrikader.

 

Men pludselig sker der noget. Vi møder en kvinde, vi forelsker os. Øjeblikket ændrer alt. Den hjemve som hele livet har manifesteret sig som et sted, skifter pludselig til at menneske. Med et, finder vi ro alle steder… så længe hun er hos os. Med et, kan vi være den nøgne sårbare version af os selv… for hun står ved vores side. Vi kan rejse til de fjerneste dele af verden sammen og føle os hjemme. Intet sted, ingen by og intet land virker længere fjernt for os…

 

Du er hjemme så snart du er i hendes arme…

 

Fotograf: Steve Corey

 

Kommenter artiklen

Post navigation

Annonce: