Min mor

Jeg var en kæmpe mors dreng i mine første barndomsår. Det aftog langsomt omkring 1. klasse, men jeg tror de fleste, selv voksne mennesker, kan nikke genkendende til det stærke bånd man har til sin mor resten af livet.

 

Min mor tager altid min side. Hvis jeg synes en person er en kæmpe idiot, er hun højst sandsynligt enig. Hvis nogen gav mig ballade i min barndom var hun ude af døren inden jeg overhovedet fik mulighed for at stoppe hende. Hun arbejdede hårdt det meste af vores barndom, på trods af det betød at hun og min far sjældent så hinanden. “Når min far kommer hjem er min mor lige gået, når min mor kommer hjem, så sover min far”.

 

I dag knokler hun stadig hver eneste dag: “Det er jo med at arbejde mens man kan..”

 

En erindring der stadig står skarpt i min hukommelse, var en dag jeg væltede et glasskab i vores hjem. Skabet var fyldt med arvestykker og hendes samling af porcelæn figurer. Jeg ville sætte mig ned og brugte skabets håndtag som støtte. Det næste jeg husker er at skabet ligger over mig, der er glasskår over alt og et videohånd ved siden af mig er spiddet af de skarpe glasvinduer. På mindre end et sekund bliver skabet rykket af mig. Jeg husker min mor løfte hele skabet med en hånd og hive mig ud med anden anden.

 

Arvestykker fra hendes mor, figurer hun har brugt årevis på at finde.. Smadret. Jeg var chokeret og fyldt med skyld og dårlig samvittighed. Noget jeg på en mærkelig måde stadig bærer på i dag. Min mor bebrejdede mig ikke et eneste sekund og tilgav mig uden miner (selvom hun sandsynligvis fældede en tåre senere mens jeg ikke så det).

 

“Det vigtigste her i livet er lykke”

 

Da jeg mødte min kæreste, tog min mor i mod hende med åbne arme. I dag, 13 år senere, skam-roser hun hende stadig ofte. Da jeg fik min første tatovering, gik der ikke længe før min mor tog afsted og fik hendes første. Det samme gjaldt da jeg fik den næste… og den næste.. og den næste. Det er pisse sejt.

 

Min mor elsker at forkæle hendes børn. Hvis vi nævner en ting vi mangler, har hun 100% sikkert købt den til os næste gang vi ses. Især hvis det er en ting som er svært at finde og hun kan bruge hendes tid på detektiv arbejde i små antikbutikker.

 

Når det kommer til julegaver og fødselsdagsgaver overdriver hun altid udover alle grænser. I et forsøg på at få hende til at give mindre fødselsdagsgaver skrev jeg sidste år kun små ønsker på min ønskeseddel. Resultatet var dog bare at hun bare købte hele listen i stedet. Børnene kommer altid først, også selvom bilen ofte ryger på værksted og tømmer budgettet.

 

Min mor er svær at imponere. Hun er fuldstændig ligeglad om du tjener 10.000 kr. eller 100.000 kr. om måneden. Hvis jeg ringede hjem og fortalte jeg var blevet direktør i Mærsk, ville hun ganske sikkert spørge hvornår jeg kigger forbi til stegt flæsk.

 

For hende er det fuldstændig ubetydeligt hvad man laver, bare man har det godt… Jeg fristes til at give hende ret.

 

Kommenter artiklen

Post navigation

Annonce: