Min far

De fleste børn ser sandsynligvis op til deres far. Min barndom var ikke anderledes. Jeg husker tydeligt da jeg var omkring 5 år gammel. Jeg stod i døren og iagttog min far mens han barberede sig. Gad vide hvordan jeg ville se ud når jeg blev 29 år gammel? Jeg tænkte længe og endte med konklusionen, at hvis jeg bare kom til at se ud som min far, så skulle det hele nok gå.

 

Min far kunne bunde en øl og lave den bedste spaghetti med pølser. Min far er en fantastisk gør-det-selv-mand, som kan lave hvad som helst. Han brækker næsen igen og igen, kører vinkelsliberen over hånden og stikker hobbykniven i benet. Alt sammen med et smil, et grin, og en beroligende tone der fortæller at det slet ikke er slemt nok til at belemre lægen med (På trods af det modsatte ofte er sandheden).

 

Mine klassekammerater ville altid køre med min far… Han kørte STÆRKT og kom altid før alle de andre forældre. Min far drak mælk af sit cola-glas SELVOM det så ulækkert ud når det skilte: “Det skal jo alligevel samme sted hen søn”.

 

Min far bruger hans hænder som sandpapir når han arbejder med træ og min far insisterer stadig på at holde skruer mellem læberne når han sætter gardiner op, på trods af han i dag ikke kan gå gennem en metaldetektor i lufthavnen uden at sætte den i gang (Den historie må vente til en anden gang).

 

På trods af hans praktiske kompetencer, har min far altid interesseret sig for IT, og jeg er sikker på hans interesse smittede af på mig undervejs. Allerede i starten af 90’erne blev der sat en Commodore 64’er på mit værelse som jeg kunne bruge så tit jeg ville (med mindre mine forældre skulle spille Pac Man eller Bubble bobble selvfølgelig).

 

Jeg fik ofte nye mobiltelefoner via min fars erhvervsabonnement og computeren blev flere gange opgraderet til en ny. Min far har altid været enormt god til at sætte sig ind i nye ting, og brugte utallige aftener på at lære at betjene software, kamera, printere, telefoner og diverse IT udstyr. Det hele blev noteret og aktiveret i et mappesystem, så han kunne slå det op, hvis det blev glemt.

 

Min far siger aldrig nej. Han tilbyder sin hjælp igen og igen og knokler for at alle han kender har det godt. Han går oprigtigt op i andres liv og interesser og spørger altid ind til hvordan det går.

 

“Jeg vil stadig gerne ligne min far”

 

På trods af jeg nu er 30 år gammel, er han stadig den første jeg skriver til hvis jeg har fået nyt job, ny bil, lønforhøjelse, eller sat et stakit op.. Min kæreste rynker på næsen og skælder ud når jeg arbejder i bare tæer, eller laver havearbejde uden handsker. Men det er fuldstændig lige meget. Hvis man vil have hud som sandpapir, må man gøre sig fortjent til det!

 

Jeg bruger stadig mit liv på at gøre ham stolt, selvom sandheden er at han vil være stolt af mig uanset hvad jeg vælger at bruge mit liv til. Jeg ved jeg altid kan ringe til ham, og han altid vil bakke mig op.

 

Min far er pisse sej.

 

Kommenter artiklen

Post navigation

Annonce: