I mit næste liv

Jeg mistænker de færreste af mine læsere for at tro på reinkarnation, men jeg tror alligevel de fleste kan nikke genkendende til sætningen: “I mit næste liv…”

 

De fleste af os er forhåbentlig nogenlunde tilfredse med det liv vi har fået. Problemet er bare at verden i dag er så fuld af muligheder at vi ofte må træffe et valg og fastholde vores beslutning undervejs.

 

 “Livet er kort og vi kan ikke nå det hele”

 

Lad mig bruge mig selv som eksempel. Jeg ville være journalist. Min plan var at tage en erhvervsuddannelse indenfor IT og arbejde i branchen til jeg fyldte 25. Derefter ville jeg flytte til Århus og læse på journalisthøjskolen. Jeg nåede aldrig så langt. Efter nogle år i IT branchen følte jeg at jeg havde fundet min plads. Jeg havde undervejs også fået en sød kæreste, hus, bil og hund. Det betyder dog ikke at jeg ikke stadig sommetider overvejer hvordan verden ville have set ud i dag, hvis jeg havde fuldt planen. Jeg er jo fuldstændig tilfreds min livssituation som den er nu, men jeg ville egentlig også gerne journalist.. Eller diætist for den sags skyld. Der er så mange muligheder, og jeg vil så gerne udnytte dem alle sammen, men jeg har kun et liv og jeg traf et valg. I mit næste liv vil jeg være journalist. I livet derefter vil jeg være diætist. En skam det ikke fungerer sådan.

 

Alle mennesker oplever en fornemmelse af “Hvad nu hvis” en gang i mellem. Hvad nu hvis jeg ikke havde fået børn som 22-årig. Så ville jeg rejse rundt i verden og opleve de forskellige kulturer. Det må blive i mit næste liv…

 

Hvad nu hvis jeg fokuserede mere på min karriere og tog en højere uddannelse. Ville jeg så være chef i dag? Det må blive i mit næste liv…

 

Jeg elsker min kæreste overalt på jorden, men hvad nu hvis jeg aldrig havde mødt hende/ham? Så kunne jeg have festet og scoret hver eneste weekend og nydt singlelivet. Det må blive i næste liv…

 

Jeg tjener ikke så mange penge og hverdagen løber kun lige rundt for mig og min familie. Jeg må sande at jeg aldrig får råd til den BMW jeg altid har drømt om. Det må blive i næste liv…

 

Hvad nu hvis jeg havde taget min træning mere seriøst? Så havde jeg måske været professionel fodboldspiller i dag. Det må blive i næste liv…

 

Du er måske glad for det liv du har i dag og du ville ikke bytte det for noget som helst! Livet er kort og vi kan ikke nå det hele, men i næste liv… SÅ vil du prøve noget nyt!

 

Fotograf: Nicopierce

 

Kommenter artiklen

Post navigation