Hvornår skal I have børn?

Spørgsmålet der næsten på daglig basis bliver skudt mod min kæreste eller jeg. Familie, venner og endda forholdsvis fremmede mennesker rynker åbenlyst på næsen, når jeg, en smule irriteret, forklarer dem at det slet ikke er på skemaet endnu.

Jeg har ramt de 30, og de fleste vennepar har fået, ikke blot en, men 2 børn allerede. De opdaterer lystigt facebook med børnebilleder og sjove anekdoter og citater fra deres elskede børn. Bevares, jeg holder da meget af de små væsner, i mindre perioder ad gangen… De er jo udfaldet af en sammensmeltning af mine bedste venner.

 

Min kæreste og jeg har været sammen i 13 år. Vi har villa, vovse og volvo, så det er svært for andre mennesker at forstå hvorfor vi ikke tager skridtet videre.

Jeg elsker at have muligheden for at stå op når jeg har lyst. Til at blive i sengen hele dagen, og til at drikke mig på fuld på en tirsdag. Vi kan springe aftensmaden over hvis vi ikke orker det og vi kan bestille en tur til Barcelona hvis vi har lyst.

Jeg elsker at kunne gøre præcis hvad der passer mig uden at skulle stå til ansvar og rådighed 24 timer i døgnet.

“Børn kommer oftest uden retur ret!”

Folk analyserer ofte dette som egoistisk. Hvorfor? Jeg har jo ikke sat et liv til verden, jeg skuffer ingen ved at leve som jeg gør. Min kæreste har præcis samme tanker som mig, heldigvis. Jeg kan fornemme på andre par, at kvinden for det meste begynder at presse på, når hun mener tiden er kommet. Derfor tænker folk ofte jeg snyder min kæreste for det liv hun så desperat ønsker.

Hovedsagligt er grunden at vi begge har travlt med at realisere os selv. Vi har stadig mål vi gerne vil nå. Vi har rigeligt at arbejde med selv. Det egoistiske lige nu, ville faktisk være at få et barn.

 

Nybagte forældre virker umiddelbart glade for deres beslutning om bleskift, børnetime og utallige køreture til børnehaven. De tørrer gladelig madrester fra gulvet og shopper børnetøj i H&M. De har affundet sig med at stå til rådighed for deres børn fra de vågner til de går i seng. Til skrig og gråd i timevis.

Jo, de små skabninger er fantastiske. Sandheden er bare at ingen børn er specielle eller unikke, i hvert fald ikke for andre end deres forældre.

 

Jeg er ikke klar til at give afkald på mig selv endnu. Der skal nok komme børn en gang, hvis vi vælger dette, men pt. kan ingen overbevise mig om at: ”Man bliver aldrig klar til at få børn, man skal bare springe ud i det” – Det lyder for mig, som en farlig leg. Børn kommer oftest uden retur ret!

 

Fotograf: Westfall

 

Kommenter artiklen

Post navigation

Kommenter på artiklen