Er du hvor du skal være?

29 er på mange måder et skelsættende år. Ifølge statistikkerne sker de fleste brudte parforhold når den ene eller begge parter fylder 29 år. Udover prøvelser i kærlighedslivet, er der desuden også størst chance for du opsiger dit job netop dette år.

 

For mange er start-20’erne fyldt med uddannelse, rejser, venner og fester. De næste år tilbringes oftest på arbejdsmarkedet og når man begynder at snuse til det nye årti tager man pludselig livet til grundig efterretning. Er mit liv egentlig som det skal være? Er jeg sammen med den rette? Valgte jeg den rigtige karriere?

 

Man begynder at indse at livet bliver kortere og hvis tingene skal ændres, er det nu man skal handle hvis man stadig skal nå at opbygge en familie, en ny karriere, eller måske den fysiske fremtoning man altid har ønsket.

 

Det lyder måske lidt fanatisk, men statistikkerne taler for sig selv. Det passer derudover godt sammen med en anden undersøgelse jeg læste for nyligt. Artiklen handlede om hvad der skete de første år i 30’erne. Folk begyndte at finde ro i sig selv. De fandt langsomt deres plads i livet og stoppede med at tænke over hvordan andre mennesker så dem.

 

Det menneske du har udviklet dig til når du starter dine 30’ere, er i langt de flestes tilfælde det menneske du vil være resten af livet. Du har oplevet medgang og modgang, du har truffet dine valg og du står nu som et fuldendt menneske – På godt og ondt.

 

Tøjet du går i, den slags musik du lytter til. Måden du sætter dit hår. Alt sammen ting som vil følge dig resten af livet (hvis du får lov at beholde håret selvfølgelig). Tænk over det.. Lytter dine forældre stadig til musik fra deres “ungdom”?

 

Personligt oplevede jeg ikke en identitetskrise. Jeg elsker min kæreste og ville aldrig undvære hende. På karriere-fronten beskæftiger jeg mig dagligt med et arbejde der har været min hobby siden jeg var 12 år gammel. Hermed ikke sagt, at jeg ikke tog mit liv til vurdering, men jeg befandt mig heldigvis hvor jeg ville være. Måske har jeg været heldig? Hvem ved?

 

Der var dog nogle andre ting jeg tog til efterretning, blandt andet at min kæreste og jeg altid delt en drøm om at tilbringe et år eller to i Spanien inden vi får børn. Det er desværre en ret jeg endnu ikke har fundet opskriften på, men det fylder stadig mine tanker ret ofte.

 

Mht. fysikken har jeg altid nydt at presse mig selv i form af træning, løb og OCR. Da jeg var 29 fuldførte jeg blandt andet Nordic Race, og næste mål er både Trailløb og Toughest. Jeg har trænet on/off siden jeg var 17 år gammel og det har altid været været enormt vigtigt for mig at den opbyggede styrke var nyttig til mere end at løfte vægte i fitnesscenteret. Jeg har egentlig ikke behov for at ændre noget, men jeg forsætter med at sætte nye mål selvom alderen stiger. Både fysisk og erhvervsmæssigt.

 

Jeg tror undersøgelsen skal tages med et gran salt, men jeg er enig i at de fleste mennesker på et eller andet tidspunkt tager deres liv til grundig efterretning og ifølge statistikkerne er det altså ofte i det sidste år før 30’erne. Du har altid mulighed for at ændre dit liv og rette op hvis det går den forkerte vej, men hvis du ligner gennemsnittet skal du tage din niogtyvende fødselsdag meget seriøst.

 

Fotograf: Alebaffa

 

Kommenter artiklen

Post navigation

Annonce: