Du er god nok!

Vores hverdag bliver mere og mere hektisk. Der stilles større krav til os konstant. Vi skal ikke længere have et job, men en karriere og folk plejer deres CV ligeså meget som de plejer deres ego.

 

Vi skal performe på vores uddannelse, i vores bolig, på vores arbejde og i fitness centeret. Vi skal være til stede for vores familie og vores venner. Vi skal gøre vores bedste og aldrig nøjes med middelmådigheden.

 

Men hvad sker der når vi bygger vores liv op som et korthus? Hvad sker der hvis et af kortene vælter og river hele pyramiden ned?

 

Vi falder til jorden med et brag… Vi bliver trætte, depressive eller ender måske med stress.

 

Vi lærer måske først alt for sent at det vigtige i livet er at leve.. Lad opvasken stå og tilbring en hel weekend i sengen med kæresten og utallige just-eat bestillinger.

 

Din krop er fin som den er. Du kan ikke leve op til diverse fitnessmodeller fysik og kostplaner fra fra Christian Bitz.

 

“Hvad sker der når vi bygger vores liv op som et korthus?”

 

Din bolig behøver ikke være spot-less hver eneste gang du får venner på besøg. De fleste bemærker faktisk slet ikke noget. Hvornår var du sidst på besøg hos bekendte og valgte at kommentere på deres rod og nullermænd? Forhåbentlig aldrig..

 

Vi arbejder for at kunne holde fri, og jo mere vi arbejder, jo sjovere kan vi gøre vores fritid. Men er det overhovedet så vigtigt?

 

Er du karriere-interesseret af eget valg, er det helt sikkert en god motivation for at møde hver dag og give dit bedste, men det liv er ikke for alle, og det behøver det bestemt heller ikke at være.

 

Spar op!

Spar op, men husk også at nyde livet. Du får ikke noget med herfra når livet slutter. Hvorfor være den rigeste mand på kirkegården? Og hvorfor spinke og spare hele livet for at efterlade en arv til dine børn? De kan tjene deres egne penge!

 

Rejs

En rejse er mere end 7 dage med solstole og buffet. Vi gemmer vores rejser i hukommelsen, og kan tænke tilbage på de lykkelige dage resten af vores liv. Vi kommer væk fra hundehår i sofaen og isglatte veje på kolde januar-morgener.

 

Vi kan fokusere 100% på kæresten, familien og vennerne for en kort stund og komme lidt tættere på hinanden.

 

Uanset om du vælger at bygge dit liv op omkring karrieren, familien, kæresten eller oplevelser og rejser, så skal du vide at det er ok. Ingen forventer du skal præstere til et 12 tal på alle poster.

 

Placer dit fokus på det som gør dig glad… Så skal alt andet nok falde på plads.

 

 

Fotograf: Reanjos

 

Kommenter artiklen

Post navigation

Kommenter på artiklen

Annonce: