Det 5 år lange frieri

Tanken har altid været, at vi skulle giftes. Det blev bare aldrig til mere end tanken. Vi har brugt årevis på at være “fornuftige” og ventet på det helt perfekte tidspunkt hvor job, penge og forpligtelser stod i perfekt balance. Sandheden er bare at det er en skam at udskyde glæder og oplevelser på grund af praktiske årsager.

 

Jeg elsker min kæreste ubeskriveligt meget. Livet er kort og uforudsigeligt, hvis det skulle slutte i morgen, vil jeg være sikker på vi har oplevet vores bryllup.

 

Her er historien om frieriet der endte med at tage 5 år.

 

2010

I 2010 bestemte jeg mig for at fri til min kæreste. Tidspunktet kunne ikke være dårligere, vores liv var i en turbulent periode hvor vi begge havde alt for meget at se til og for lidt tid sammen.

Ikke desto mindre, valgte jeg at fri til hende en sen aften i Tyrkiet. Jeg havde brugt ugevis på at finde den helt perfekte ring. Hvidguld med en blå safir og 10 små diamanter der omkransede den. Ringen tog en stor bid af min månedsløn som dengang var en ret beskeden. Det var dog fuldstændig ligegyldigt, for jeg så utrolig meget frem til at sætte den på hendes finger.

 

Inden rejsen planlagde jeg frieriet ned til mindste detalje. Vi skulle drikke vin og nyde Tyrkiets varme. Jeg ville spille vores sang (Saybia – The second you sleep) og gå på knæ foran hende. Næste morgen skulle det fejres med familien som allerede vidste hvad der skulle ske.

 

Resultatet blev dog langt mindre vellykket end jeg havde håbet. Hun tilbragte nemlig dagen i et Tyrkisk bad og da hun derefter valgte at gå tidligt i seng, måtte jeg panisk stoppe hende fra at falde i søvn mens jeg ucharmerende og usammenhængende friede til hende.. I underbukser.. Uden at få startet musikken..

 

Hun sagde dog ja, på trods af verdens måske mest kiksede frieri.

 

 

2012

Årene gik, vi blev aldrig gift. Der kom uddannelse, arbejde, bolig og tusind andre ting i vejen. Vi udskød det igen og igen og lagde til sidst tanken helt på hylden. Venner og familie drillede os ofte med at en forlovelse kun holder 1 år, og vi derfor overhovedet ikke var forlovet længere.

 

 

2013

En dag mistede hun ringen. Den gled simpelthen af hendes finger og forsvandt for altid. Det var selvfølgelig ærgerligt, men jeg var ikke en gang skuffet. Hele forløbet omkring vores forlovelse, trods glæden ved den sjove historie, var simpelthen for kikset. Nu fik jeg en ny chance, ikke for at fri igen, men for at afslutte det jeg havde startet.

 

 

2014

Mange af vores venner var efterhånden gift og vi havde derfor være til bryllup nogle gange. At se vores venner så glade og forelskede tændte en gnist i mig. Det stod nu helt klart for mig hvorfor folk frivilligt gik ind til de irriterende traditioner, de pinlige taler og den frygtede polterabend med alt alt for mange shots.. Det handlede ikke om kirken, gaverne, maden, forventningerne, brudekjolen og vinbudgettet. Det handlede om at fejre kærligheden mellem 2 mennesker.

 

Vi begyndte derfor at planlægge vores bryllup. Skrive gæstelisten, vælge blomsterne, kjolen, jakkesættet, restauranten, maden og hvor receptionen skulle holdes. Vi fik budgettet fuldstændig på plads og blev målløse over resultatet. Nok er det dyrt at holde et bryllup, men det her var jo vanvittig mange penge at bruge på en enkelt dag.. Vi blev enige om at sætte planen på pause endnu en gang.

 

Nogle måneder senere oprettede jeg alligevel en fælles bankkonto og kaldte den ”Bryllup”. Min kæreste blev lykkelig ved tanken, og sammen begyndte vi at sætte lidt penge ind hist og her. Med den fart ville vi blive gift lige inden pensionsalderen.

Hvad min kæreste ikke vidste, var at jeg brugte kontoen som et røgslør for sænke hendes forventninger til et bryllup i den nærmeste fremtid. Jeg sparede i stedet op ved siden af. Alt imens hun troede vi aldrig fik råd.

 

 

2015

Så kom året endelig. Nu var det på tide at sætte en ny ring på hendes finger og forære hende et bryllup i forlovelsesgave.

 

Vi havde vendt vores planer igen og igen og ofte snakket om hvordan vi egentlig ønskede at fejre vores dag. Hun begyndte rent faktisk at overveje en hurtig tur på rådhuset. Der var simpelthen for langt til mål, og hun ville rigtig gerne giftes. Uanset hvorhenne og hvordan. Jeg syntes det var en enormt sød tanke, men jeg sagde hun skulle tænke lidt over om det virkelig var det hun ville, og så blev tanken lagt lidt på hylden igen.

 

Ud af det blå inviterede hun mig til koncert og after-party i Musikkens Hus. Til min store overraskelse skulle forsangeren fra Saybia synge. Cirklen var fuldendt, timingen var perfekt! Der stod nu penge nok på opsparingen til at dække vores ønsker og måske endda en mindre bryllupsrejse. Jeg takkede ja til invitationen og foreslog vi tog en god middag inden koncerten.

 

Jeg brugte nogle uger på at finde den helt perfekte ring og endte til sidst med en flot en af slagsen fra Christina Design London. Da ringen var bestilt, skaffede jeg en virkelig god rødvin og lagde som en sidste detalje, endnu en gang, Saybia sangen på telefonen.

 

 

Nu…

Mens hun gjorde sig klar til koncerten, overførte jeg pengene til vores bryllupskonto, åbnede rødvinen og puttede ringen i lommen. Alt var klar og tilrettelagt. Jeg kunne endelig afslutte det frieri jeg startede for 5 år siden.

 

Under middagen skubbede jeg iPad’en over til hende og spurgte om hun ville læse mit nyeste blogindlæg. Indlægget som du læser lige nu. Hendes smil voksede mens hendes øjne gled ned over skærmen. Da hun når slutningen kigger hun på mig, smukkere end nogensinde før.

 

Jeg starter musikken, går på knæ og sætter ringen på hendes finger.

 

 

Kommenter artiklen

Post navigation